Interview med bispekandidat Anders Gadegaard, domprovst ved Vor Frue Kirke, København

1. Hvilken rolle synes du at folkekirken skal spille for de unge (13 – 25 år)?

Folkekirken bør have meget at tilbyde de 13-25 årige. Men det er ikke en let opgave. Derfor er det godt, at kirkelige organisationer byder ind med teen-arbejde. Folkekirken selv skal satse mere på ungdomsarbejde. Ungdomskirken på Nørrebro gør det godt, ligeså Natkirkerne i København. Især Trinitatis natkirke er et fristed for den aldersgruppe. Her får de unge lov til at spille deres egen musik, og de to ansatte (den ene med en ungdomspædagogik faglig baggrund, den anden ung præst) sørger for, at det sættes ind i en sammenhæng, hvor det bliver til gudstjeneste og andagt. - Et tilsvarende arbejde bør der være i hver bydel og på Bornholm. Det kræver ansættelse af medarbejdere, der er kompetente på unge-området. F.eks. på Amager (omkring Skelgårdskirken) er der stærkt behov for et unge-arbejde for alle dem, der har passeret konfirmationen. Et værested for dem, en slags ungdomsklub, et fristed - kombineret med en aktivitet i kirkerummet, hvor de unge udtrykker sig - i tekst og musik - om det, de tror på og det kristendommen siger. I forbindelse med de nye samarbejdsstrukturer i København kan man få råd til dette ved at gå sammen flere kirker.

2. Hvilke af SUKs ti teser kunne du forestille dig at sætte fokus på?

Det er gode og relevante teser. 2, 3, 8 og 9 har jeg allerede tilsluttet mig i ovenstående svar. I København har vi en ungdomskirke og ungdomspræst (Brorsons kirken, Per Ramsdal), men lige så vigtigt: Der skal være ungdomsarbejder i flere kirker end i dag og præster og pædagoger med særligt henblik på de unge. Ved Trinitatis kirke har vi f.eks. begge dele (hvilket jeg har været med til at sikre). 

Vedr. 5, 6 og 7: Vigtigere end fremtidens kirkearkitektur er anvendelsen af alle vore nuværende kirkebygninger. Her skal man tænke i fleksibilitet, så unge kan sætte sit præg på brugen af nogle af vores nuværende kirker - vi kan ikke vente til nye bliver bygget. Et udviklingsarbejde i unge-liturgi er en VIRKELIG god idé - det vil jeg gerne love at være med til at fremme, hvis jeg bliver biskop. Det kan netop kædes sammen med dels oprettelsen af unge-arbejde ved nogle af vore nuværende kirker (plus selvfølgelig det arbejde for unge, der allerede foregår) og sammen med brugen af de unges egen musik i denne sammenhæng. Jeg tror ikke så meget på at få de unges musik ind på kirkemusik-uddannelsen. Dels skifter de unges musik så tit karakter, dels er der meget mere perspektiv i at få de unge til selv at spille.

3: Hvad er din reaktion på den undersøgelse, der viser at konfirmander mister troen, når de går til konfirmandundervisning?

Min første reaktion er, at når man er i 13-14 års alderen er det naturligt, at den kritiske indstilling vokser frem. Jeg tror også, min egen tro "blev mindre", eller sat under kritisk lys i den alder. Hvad der er selvfølgeligt som barn, bliver der nu stillet spørgsmål ved. Forældrenes og lærernes selvfølgelige autoritet, det overleverede verdensbillede, troen på Gud. Det hører med, og derfor bør konfirmandundervisningen forholde sig aktivt til det.

Dernæst er det vigtigt, at konfirmanderne ikke bare hører om troen på Gud og diskuterer den, men at de også prøver at praktisere den. Gennem gudstjenester, de selv arrangerer og tilrettelægger og medvirker i, gennem bønner, de selv skriver, måske ligefrem prædikener de selv holder. Troen skal også læres ved at blive gjort. Alt kommer ikke gennem øret, men også gennem andre sanser, og ved at blive praktiseret. I fællesskab.