Interview med bispekandidat Peter Skov-Jakobsen, sogne- og orlogspræst ved Holmens Kirke

1. Hvilken rolle synes du at folkekirken skal spille for de unge (13 – 25 år)?

Alle sider af livet skal udforskes i de år, og jeg ville ønske, at kirken er der som en baggrundsklang – altså et sted hvor man får en grundlæggende fortælling med sig om, at der findes en Guds drøm om livet, som inkluderer alle. Kirken er et sted, hvor man møder mennesker, der ikke er færdige med livet, men leder videre og nysgerrigt går andre veje – et sted hvor fordomme får modstand – et sted hvor alting kan formuleres nyt og forfra – et sted hvor sprog og musik hele tiden overrasker – et sted hvor fortid og nutid kan støde sammen med drømmen om fremtiden.

Kirken måtte gerne være et sted, hvor drømmen om den nye jord og himmel hele tiden får ord – men de unge skal ud, ud, ud i verden og være et håb – ikke sidde inde bag kirkens mure, men ud, ud, ud og forvandle verden med baggrundsklangen svingende og gyngende i kroppen.

2. Hvilke af SUKs ti teser kunne du forestille dig at sætte fokus på?

Folkekirken skal have medier, som er rettet mod de unge (tese ti)

Jeg begynder bagfra. Det ville være vidunderligt, hvis vi havde et magasin (gerne med dertil hørende hjemmeside og med net-tv implementeret). Altså sådan et magasin, som alle bare vil se. Det behøver slet ikke ose af kristendom. Det må meget hellere være en solid understrøm. Men mediet skal leve i ungdomskulturen. Det skal være frækt, og jeg vil sikkert ikke kunne forstå det. Det skal være ligesom ungdomskulturen. Hvis jeg bliver forarget, så virker det! Det skal skrige af ungdomskultur, og ikke så meget som et komma skal være politisk korrekt. Under hele magasinet skal der være det, som jeg kalder en solid understrøm; men fri mig for løftede pegefingre. Der skal være spræl og fjol og alvor på én og samme tid og spørgsmål og svar, som ingen havde drømt om kunne stilles i et magasin fra kirken.

Fremtidens arkitektur skal give plads til forskelligartede udtryk (tese 5)

Der skal bygges spændende rum. De må gerne kunne overraske. Og der skal være plads til mange rum i rummene. Der må også gerne være en scene. Arkitekturen må aldrig være tilfældig eller grim. Ung eller gammel så er skønheden vigtig. Arkitekturen kommer ind på kroppen af én – den går tæt på, ikke mindst når det gælder kirkerummene. Arkitektur må også gerne provokere og vække anstød og få én til at gå i en anden retning. Hvis et kirkerum kan det alt sammen, så er det lykkedes. Det er faktisk, hvad mange middelalderkirker gør, så hvorfor skulle en moderne kirke ikke også kunne bygges sådan?

Kirken skal være til stede på ungdomsuddannelserne (tese 1)           

Vi skal være, hvor der er brug for os. Allervigtigst er det at være, hvor hverdagen dominerer, og der skal ikke være langt hen til præsten. Præsten og/eller den pastorale medarbejder ved uddannelsesinstitutionerne skal uddannes til det specielle arbejde, og de skal kunne fordybe sig i livet ved netop deres uddannelsesinstitution og dermed blive en helt naturlig del af institutionen, så ingen er i tvivl om, hvor og hvorfor præsten er netop på deres uddannelse.

3: Hvad er din reaktion på den undersøgelse, der viser at konfirmander mister troen, når de går til konfirmandundervisning?

Først lige en kommentar mht. den slags undersøgelser. Vi taler om noget, som er svært at måle. Jeg ville ikke turde sige om konfirmanderne, at de taber troen i løbet af undervisningen, for det er ikke sådan, de gebærder sig på konfirmationsdagen; men jeg kunne godt forestille mig, at nogle kunne blive så irriteret på et spørgeskema, at de gav åndssvage svar på åndssvage spørgsmål. Sådan gør jeg i hvert fald gerne selv, når der spørges dumt og hen i vejret!

Min oplevelse af konfirmander er, at de er både tænksomme og kritiske, og det er vigtigt, at jeg som præst møder dem lige, hvor den kritiske tanke for alvor sætter ind. Undervisningen skal være en blanding af oplevelse og oplysning. Vi præster kan vise, hvad vi tror og tænker, og hvad andre har troet og tænkt; men vi kan ikke lære nogen at tro – det må mennesket selv fornemme og tage en beslutning om. Det er da godt med flere kurser. Man kan altid lære noget nyt. Men vigtigst er, at konfirmanderne bliver mødt med respekt og nysgerrighed. De kommer med en verden, som jeg som underviser får mulighed for at få et indblik i – og det trænger de nok også til at mærke, at man gerne vil – ikke bare for at være venlig – simpelthen fordi de ser noget, som jeg ikke forstår, hvis de ikke fortæller mig det.